Kursus i Østrig 2009
"kisten" som vi trænede meget på de første 3 dage...
Kursus i Østrig

 

 

Østrig 15 – 24 maj 2009  ruinsøg og rundering

 

 

Tog af sted hjemmefra kl. 18.00 onsdag aften. Jeg fulgtes med Pernille og hendes 2 unger ned til Gedser hvor vi mødtes med Kirsten og Niels.

 

Turen nedad gik rimelig problemfrit – vi kørte 2 timer ad gangen og holdt så pause. Manner, hvor vi lignede vaskebjørne i ansigtet da vi nåede til kl. 06.00 torsdag morgen.

Ved halv ti tiden er vi fremme. Alle tiders værelser vi får. Eget bad og toilet – stort værelse med dobbeltseng til hver og hundene må være på værelset. Og glem ikke stor balkon til alle. YES……… fedt. Alle myldrer ud og lufter hund. Og så skal der soves. Jeg sover 6 timer i træk. Ud og lufte hund og så kører vi til Ulrichsberg og spiser aftensmad. Dallas er på værelset alene for første gang i sit liv og det triller heller ikke stille af sig. Da jeg kommer tilbage har han spist skraldespanden. Øv… Nå, men på denne her gæstgiver gård er der kostald og hundene skal udfordres. Dallas først. Min lille hvalp kan blive 2 meter lang mens han gør som besat af rækken af køer. Efterhånden bliver han modigere og til sidst er han ligeglad med at gå langs rækken af køer.

Kl. 21.30 er det slut – nu skal der soves igennem inden kurset starter i morgen.

 

Fredag morgen. Alle har sovet som en sten og vi er oppe kl. 06.15. Går en lang tur med Dallas og sætter så kursen mod morgenbordet. Alle propper godt i sig og vi får lavet madpakker og så går turen mod Wiesmardern – stedet hvor begge kurser kommer til at foregå. Vi skal først møde kl. 10 og da vi er kommet af sted rimelig tidligt har vi god tid til at kigge stedet ud. Det er et kæmpe område med egen skov, stor forhindringsbane – allez bane og eget ruinanlæg med underjordiske gange. Helt perfekt.

Kl 10 er alle ankommet – vi er cirka 15 stykker der fordeles på 3 hold. Kirsten, Niels og mig kommer på samme hold da vi alle har unge uprøvet hunde med. Pernille og Gizmo ryger på det øvede hold.

Vores hold starter i deres anlæg – først skal de prøve at gå i det og bagefter ligger vi først selv figurant for vores hunde og bagefter får de en fremmed figurant. Dallas tager figuranterne meget flot, men det bliver besluttet at pille godbidderne i dåserne fra. Han er nemlig alt for hurtigt færdig med figuranterne og det er som om, han stresser bagefter så vi prøver endnu engang med bidepølserne, hvilket indtil nu også er gået fint.

Bagefter er vi inde i skoven og træne på ”kisten” som viser sig at være en kasse hvor lågen hives op ved hjælp af en snor. Her går det også meget fint – på et tidspunkt skal jeg lige prøve med en ”schlupfleine” og selvfølgelig er jeg lige ved at kvæle hunden da den sendes af sted fordi jeg slipper den forkerte ende.

 

Vi slutter kl. 17 – faktisk en rigtig god træningsdag.

 

 

Dag 2.

I dag starter vi kl. 08.30. Regnen styrter ned og vi skal iføres både regnfrakker og bukser. Selvfølgelig er min ene gummistøvle utæt og vandet fiser ind. I løbet af en time sjosker jeg rundt med en våd venstre fod. Herligt.

Vi starter med at løbe på kasserne. Jeg forsøger mig endnu engang med schlupfleine, men nej – hunden løber både baglæns og forlæns og kommer for tidligt eller for sent af sted så den dropper jeg lige lidt. Dallas løber fint og gir fint hals. Vi er også på forhindringsbanen – der er han helt vild for at deltage og det er min fejl det meste fordi jeg ikke har check på, hvornår de skal stå og hvornår de skal bæres ned af forhindringer.

 

På et tidspunkt mister jeg næsten helt lommen på min regnfrakke fordi Dallas bliver ivrig efter at få sin bold, men pyt – jeg kan vel få en ny.

 

En tur i deres ruin anlæg bliver det også til – ned i et hul med figuranten og af sted med hunden. Det går også fint.

 

Dagen slutter ved 17 tiden. Hele dagen har jeg kun brugt bidepølse og det fungerer rigtig godt.

 

 

Dag 3.

I dag skal vi mødes nede ved Mini Makt og derfra videre ud til en fabrik – nærmest en beton fabrik - og træne. Det er bare varmt. Først skal alle hundene prøve at løbe på samtlige ting og sager der findes – ingen problemer – Dallas ryger rundt på det hele. Bagefter ligger Aloies – vores instruktør - sig som  figurant. Der står en kasse med klaplåg og han vil have at, Dallas skal piftes op med en bidepølse med snor i – det fatter hunden ikke ret meget af, men han løber fint ud og gir hals af ham i kassen. Det prøver vi et par gange og det bliver langsomt bedre.

Så kører vi tilbage til Wiesmarden. Bacho, Dallas og 2 andre får lidt eneundervisning fordi de åbenbart ikke helt har fattet meningen med en bidepølse i snor.Efter frokost skal vi træne på endnu en kasse i skoven. Igen er det Aloies der ligger figurant for hundene. Dallas får denne gang lov til at prøve, hvor figuranten har bidepølsen i hånden og hidser ham op, hvorefter han løber ind i kassen. Går helt perfekt – men …..så nemt går det ikke …. Figuranten går tilbage med hunden – hvad han heller ikke er vant til – og så kan jeg selvfølgelig heller ikke lige finde takten. Normalt løber han ud – gør og får bidepølsen og vender retur til mig uden problemer. Så det ender lidt kaotisk.

Alt i alt ganske godt – han vil gerne bruge bidepølsen så det fint.

Vores første kursus slutter således. Har ikke meget fidus til deres schlupfleine,  men vil alligevel prøve den i næste uge på rundering.

 

Vi slutter ved 16 tiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 4  Rundering

 

Så er det tid til runderingskurset.

Mødes oppe ved Wiesmadern kl. 10.00 og holdene bliver sat. Fint vejr – skyet og køligt. Vi kommer alle 4 på samme hold – det er helt fint. Udover os er der 2 andre fra Østrig. Vi er faktisk ikke ret mange… vi kan lige danne 2 hold med 6 på hver. Vores instruktør bliver Alois. Det er helt perfekt. Det er sjældent man ser så god en figurant – man kan helt fornemme, hvordan han elsker arbejdet med hunde og specielt helt unge hunde.

 

Hele formiddagen bruges på, at få hundene til at arbejde med bidepølser i line….. og det er vel at mærke figuranten – altså Alois – der arbejder med hundene. Dallas er slet ikke vant til den slags arbejde. For det første skal de arbejde i schlupfleine –dvs – hunden står op, er dybt opmærksom på figuranten og løber ud samtidig med at hundeføreren løber et par skridt med og slipper schlupfleinen når hunden er i bevægelse. Dallas er vant til at være på plads og så blive sendt af sted. Den stakkels Dallas bliver sat på en hård  prøve for han forstår det slet ikke og jeg er et fjols til at bruge den åndsvage line.

 

Eftermiddagen går på samme måde. Dallas sidder på plads og lader sig ikke lokke selv af en bidepølse i snor lige for næsen af sig – han skal nærmest skubbes derud. Alois er rigtig god, han giver ikke op, men bliver ved til hunden nogenlunde har fattet princippet.

Udløb til figuranten går nogenlunde.

Som afslutning på dagen sætter han nogen spande ud og lægger en godbid på. Dette for at få hunden til at løbe lige ud. Det foregår stadig i schlupfleine. Jeg er da lige ved at give op og Dallas er træt i sit lille sorte hoved.

 

Nå – vi ser hvad der sker i morgen.

 

Vi slutter omkring kl. 16 – hundene er trætte.

 

Kl. 17.00 er der foredrag om hundemassage på tysk. Det går nogenlunde… jo mere vi hører af det tyske jo mere forstår jeg.

 

 

 

Dag 5

 

I dag mødes vi deroppe kl. 08.30. Vejret er perfekt hundetrænervejr. Køligt og overskyet. Vi forsætter hvor vi slap i går. Udløb til figuranten med schlupfleine.

Er tæt på at opgive projektet med den skøre line. Hunden bryder sig ikke om den og jeg kan ikke finde ud af det. Dallas nægter at stå op som han skal så derfor bliver der ikke noget spænd i linen. Men han klarer udløbene fint og i dag har Alois leget så meget med ham, at han ikke længere står og skæver til om jeg er med – moderbindingen er ved at blive kappet.

 

Vi laver også udløb i skoven og her vågner de helt op – arbejdet med schlupfleine giver pludselig mening og tingene virker. Er vi lige stolte som paver?

 

Om eftermiddagen igen spandene. Jeg forsøger med et fast halsbånd – som jeg låner af Kirsten - line på og ….småkage…….det virker. Hunden står stand – han løber selv frem sammen med mig – linen ryger af og han tonser af sted. Alois er henrykt…..som han siger…han gik fra sort til hvid. Perfekt.

 

Dallas slutter dagen af med at lege med Alois som han er blevet rigtig glad for.

 

Niels har lavet et væddemål med Alois. Når Alois er figurant for hundene sidder han på det ene knæ og har bidepølsen liggende over det andet. Hunden får selvfølgelig først bidepølsen når den har givet hals. Wiskey plejer at storme ud – næsten vælte figuranten og forsøger selv at tage bidepølsen.

Væddemålet går ud på, om Wiskey kan tage bidepølsen fra Alois som han plejer eller ej. Alois går med på væddemålet og Wiskey bliver hentet i bilen.

Alois får Wiskeys bold og går ca 30 meter ud. Niels sender en stormende Wiskey ud. Da hunden gøende er ca 4 meter fra Alois kyler han bolder ned foran hunden som muntert snupper den – Niels skal hurtigt kalde ham tilbage hvad han også gør. Dette bliver gentaget 5 gange og for hver gang bliver bolden kastet lidt tættere på figuranten og til sidst er Wiskey indenfor de 2 meter fra figuranten som er den ønskede afstand. Vi er jo ikke dumme og kan godt se hvad han forsøger at gøre. Træningen stopper for i dag, men hver dag fra nu af skal det gentages morgen middag og aften. Han påstår, at når vi tager hjem søndag så kan Wiskey stille sig op foran en figurant – 2 meter fra – og give hals uden at snuppe bidepølsen.

Jeg tror Niels taber det væddemål.

 

 

 

Dag 6

 

Vi er oppe før fanden får sko på.

Kl. 8.00 er vi på Wiesmadern – der skal trænes med Wiskey. Mens vi gør os klar ved bilerne og står og snakker siger Niels pludselig ”Achwell”. Øh nåh…. Ingen af os fatter lige hvad det går ud på, men det viser sig, at han har prøvet at sige ”jawohl” på tysk. Fint nok – al begyndelse er svær og tysk er da ikke helt nemt. 
Alois laver samme procedure som i går og det virker fint på Wiskey som ser ud som om han har fattet noget.

 

Nå, men første øvelse i dag er udslag. Hvalpene – om på holdet er døbt ”babyerne” bliver der lige leget lidt med først. Og så er det ellers ned og prøve at løbe ud på 30 meter til hver side – startende på en grundlinie. Dallas klarer det til ug kryds og slange, og bagefter er der gratis massage til ham. Ikke om han syntes det er en fremragende ide….nul putte – han bliver decideret bange for massage damen, kryber ud af halsbåndet og gemmer sig bag ved mig, så den ide bliver opgivet.

 

Bagefter kører vi på med spandene. Det klarer han også bare perfekt – ingen problemer.

 

Om eftermiddagen er vi nede i skoven igen. Denne gang skal Dallas ud på først 50 meter den ene vej og så 30 meter den anden vej – dette skal foregå i en lang løbetur. Han løber perfekt ud til figuranten ved de 50 meter, men figuranten skal være inaktiv så da han har gøet vil han ikke tage bidepølsen og render retur til mig. Om igen  - men nu har han fået et skævt billede og kan slet ikke finde ud af det. Han stiller sig op og gør som en tosset af mig da han sendes ud på 30 meter. Vi prøver en gang til og nu går det rigtig fint.

 

Niels har fået nyt navn ….. på holdet er han nu kendt som ”der alte sweden”.

 

Stakkels lille Dallas – hjernen er ved at være fyldt op og det hjælper nok heller ikke, at det er 28 grader varmt – i hvert fald er det nok for i dag.

Vi slutter kl. 16.00.

 

Vi har en aftale med Alois kl. 17.15 – vi skal til Neufelden og kigge på ”dog world” – vi skal rigtigt ud og bruge mange penge og det kommer jeg også til. Næsten 113 euro bruger jeg, men har da også fået en rigtig fed vest, halsbånd til Dallas og ben til begge hunde.

 

 

Dag 7

 

Endnu en dag med varme………….pyha – allerede kl 06.30 om morgenen når vi går morgentur med hundene kan man fornemme, hvor varmt det bliver. Går med Pernille og Gizmo hver morgen - hundene elsker at få lov at lege på de store marker.

 

Står oppe på Wiesmadern kl. 08.00 – Wiskey holder træningsfri i dag – han er lidt brugt fra i går.

 

Vi starter med den sædvanlige morgensamling og bagefter går vi ned i skoven. I dag skal vi – ligesom i går – have hundene ud og løbe rundering. Dallas får 30 meter den ene vej og 30 meter den anden vej og det går rigtig godt.

 

Så holder vi pause.

Bagefter laver vi en minirundering med 1 figurant. Hunden sendes af sted i schlupfleine og man går selv med langs midterlinien. Det er vigtigt, at hundeførerens kropssprog viser hunden hvilken vej den skal samtidig med, at man med hånden viser, hvad vej den skal. Helst skal man få hunden til at slange sig igennem og helst så den løber som halve liggende 8 taller.

Dallas laver en flot eftersøgning, gir hals ved figuranten, men vil ikke tage bidepølsen. Alois siger det er noget der hurtigt kan rettes. Han får lige en hurtigt figurant på 30 meter og laver det perfekt.

Så skal der arbejdes med løbemønsret – det gøres ved hjælp af spandene.

Denne gang sendes de ud til begge sider – først den ene side – hunden kommer tilbage  og sendes videre til den næste spand i en køre. Så rykker man spandene 20 meter frem og laver det samme igen. Her viser Dallas, at han har fattet schlupfleine og mor her kan også finde ud af det - ikke mere noget med at kvæle hunden på vej ud. Han er bare klar og hopper selv frem. Perfekt.

 

Klokken er 13 og vi holder for i dag – vi er oppe på 29 grader.

 

 

 

 

Dag 8

 

Vi er efterhånden kommet ind i et system så vi er oppe kl. 6 – går med hundene og spiser morgenmad. I dag er ingen undtagelse.

Til gengæld er vejret slet ikke til at stole på. Der hænger store truende skyer rundt omkring.

 

Kl 8 kører vi til wiesmardern – og straks begynder det at regne. Det er småkoldt og vi fortryder allerede vi ikke har termo undertøjet med.

 

Vi starter med at rundere i skoven. Dallas render flot ud, gir hals – tager bidepølsen, men slipper faktisk ret hurtigt igen. Hvorfor?????? Alois vil prøve at finde ud af, hvorfor.

 

Efter frokost er det spandenes tur. Her er han rigtig på hjemmebane og gør det helt perfekt.

 

Alois tager Dallas og 2 figuranter. Efter 5 minutter er problemet løst. Dallas arbejder kun perfekt når man holder i begge ender af bidepølsen og ikke kun den ene - så snart figuranten ikke arbejder med ham mere slipper han bidepølsen – utroligt hvor lidt der skal til når man ved det.

 

Himlen åbner sine sluser og vi kryber i læ under træerne, men vi må fortrække til klubhuset fordi det begynder at tordne.

 

Vi slutter kl 16.

 

Om aftenen er vi på restaurant med hele flokken. Vi havner sammen med koreanerne. Virkelig søde mennesker. Fra vi bestiller til vi får vores mad går der 1½ time – til gengæld får jeg forret og hovedret inden for 2 minutter. De andre ved bordet får slet ikke noget, Pernille får sin hovedret og de glemmer helt hendes forret. Det er ikke mange drikkepenge de får den aften. Til gengæld var det smadderhyggeligt

 

 

 

Dag 9

 

I dag har vi prøve. Vi skal mødes oppe ved Wiesmadern kl. 08.30 så det gør vi. I klubhuset bliver der lagt strategi for hele dagen. Vores Baby hold starter med spandene. 4 spande der er placeret så det ligner en rundering med midterline og så 30 meter ud til hver side. Hunden sendes ud til den første, snupper godbidden og kaldes tilbage – inden den når frem til føreren sendes den direkte ud til næste spand. Så kaldes hunden ind og man forsætter 10 meter op ad midterlinen og gentager processen. Vi starter i fin stil med at kludre i det. Dallas skal have 3 forsøg før han kommer ud til første spand, men så kører det også perfekt. Vi får en samlet score på 2 hvilket er fint. 1 er bedst.

 

Bagefter er der rundering for dem for 1 figurant. Samme princeip, men her sendes hunden ud til ret mange blindvinkler fra midterlinen og de er bare hårde, de dommere. Dallas skal igen have et par kommandoer før han kommer ud første gang – for hvert udslag han får kommer han længere og længere ud. Han finder selvfølgelig også figuranten – også her får vi en samlet score på 2. Godt klaret, Dallas.

 

Efter frokost skal vi lige slutte af med en positiv eftersøgning. Dallas er bundet af i skoven og det finder han sig ikke lige i - så vupti….  har han bidt linen over og kommer glad væltende ned til mig. Skøre hund.

Og så går det ellers helt galt. Han sendes ud til første figurant som er gemt – den går fint. Figuranten skal så holde Dallas mens jeg går tilbage til startpositionen – her skal jeg kalde på ham og fluks sendes ham i retning af næste figurant. Og det kan han bare ikke finde ud af. Vi prøver 3 gange og hver gang går det galt. Øv. Det samme sker for de andre ”babyer”. Helt vildt.

Om aftenen prøver vi at lokalisere problemet og ved nærmere eftertanke så er det faktisk kun Niels der har prøvet det en gang før med Ice nede i en anden skov – vi andre har kun prøvet det med foder på spande. Hundene er efterhånden også tanket helt op i kasketten så de trænger i hvert fald til en eller anden form for pause.

 

Vi vil i morgen – sidste træningsdag – foreslå, at de lige for en omgang med spandene og bagefter i skoven, så kunne man ligge figuranterne på vejen så det er synlige for hunden – det er jo løbearbejdet vi træner.

 

 

Sidste dag

 

Vi er oppe på Wismadern til sædvanlig tid. Vi mødes i klubhuset kl. 08.30 og får dagsprogrammet at vide. Vores hold skal starte med en omgang forhindringsbane. Alle forhindringer bliver gennemgået med samme systematik som alle andre ting på dette kursus. Hvordan hunden skal komme op på forhindringen, hvordan den skal ned igen osv osv. Samtidig får vi lige lov til at prøve hans boldmaskine. Smaddersmart apparat……….. En ufo formet hvid ting med en orange bold i midten – på afstand kan man fjerndirigere, hvornår bolden skal sendes op i luften. Den har hundene meget glæde af.

 

Bagefter tager vi lige spandene igen – stor succes – hundene elsker det og Dallas er ingen undtagelse.

 

Det sidste vi gør på dette kursus er en positiv figurant for hver hund.

 

Efter frokost er der samling holdvis. Vi får hver en udleveret et stykke papir der viser hvad vi har gennemgået og instruktørens bemærkninger for hver dag. Samtidig giver Alois os hver især en kritik af vores kursusindsats. Dallas får at vide, at hans – for hans alder – er langt fremme, han vil blive en dygtig hund, som har den energi og arbejdsglæde der skal til.

Jeg får at vide, at jeg er en dygtig figurant, og en meget engageret hundefører. Skidegodt.

 

Og så sætter vi kursen hjemad. Vi har sådan cirka 15 timers kørsel foran os. Det går rigtig fint selvom det bare er stegende varmt. Kl. 18 er der 29,5 grader og de små sorte hunde lider under varmen. Vi er inde og holde hver time for at køle dem ned.

 

Kl. 01.30 når vi sidste færge Rostock – Gedser. Er helt hjemme kl. 06.00. Det har bare været alle tiders fede tur. Skal helt sikkert afsted til næste år igen - så bliver det bare på kurus for øvede.


P.S. Glemte lige at nævne, at Niels selvfølgelig tabte sit væddemål til Alois.

 

.