Antal besøg:

Click here to try it FREE
....Og her kravler man så rundt i brandmandsstøvler................
EU kommissær på besøg i BRSH

9. December 2011

EU kommisær Kristalina Georgieva - der er kommisær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og kriseberedskab - har været på besøg hos BRSH. Hun skulle se beredskabsstyrelsens internationale kapaciteter bl.a lette felthospitaler, vandrensningsustyr TAST-hold (Technical Assistance Support Team), nukleare ekspertbistand og selvfølgelig skulle den tunge eftersøgnings- og redningskapacitet (DEMA-USAR) der kan indsættes i forbindelse med jordskælv også fremvises.

Dallas var med i sin egenskab af redningshund og viste, hvordan han med sin eneståede næse kan snuse sig frem til personer der er begravet under ruiner. Christina var figurant for ham den dag og det gik som det skulle, bortset fra, at det var rasende koldt. Lige da hele følget kommer frem til ruinen og skal se ham arbejde, åbner himlens sluser sig og vandet vælter ned fra oven - ikke at det generede Dallas, men da han er færdig og har fået sin bidepølse, drøner han frem og tilbage med den. Det ville normalt ikke gøre så meget, men denne dag er han drivvåd og maser sig rundt mellem fine folk. De tog det nu meget pænt.


Forsvarsminister på besøg i BRSH
10 Maj 2011

Så har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech været på besøg i Hedehusene. Hun skulle ud og se, hvad det egentligt er, de frivillige render og laver. Bla skulle hun se, HAZMAZ-enheden, et mobilhospital og medicinsk støtte modul og USAR kapaciteten. Eftersom Dallas er en DFI hund skulle han også med. Han skulle en tur i tovbane og derefter eftersøge i ruinen.
Tovbanen kiksede lidt - Dallas vejer lige knapt 30 kg - nej.... han er ikke for fed.. og det kunne tovbanen ikke finde ud af. Han vejede simpelthen for lidt til at han kunne trækkes ind. Så mig der gik med styrelinen måtte simpelthen trække hunden ind - og det var ikke bare et lille træk, der skulle virkelig lægges kræfter i. Han så noget betuttet ud som han hang der og jeg masede for at hive ham ind - men han tog det pænt. 20 sekunder efter han havde sat poterne på jorden og fået selve selen af, blev han sat ind i ruinen og skulle lave en eftersøgning. Skulle godt nok bruge et par kommandoer på ham, men han fandt hvad han skulle og leverede en flot halsgivning.
Der ligger billeder af besøget på nettet under beredskabsstyrelsen Hedehusene og under Roskilde Dagblad.

Torsdag den 28 april 2011
Årets frivilligpris 2010

"Frivilligpriserne tildeles både en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelsen af frivillige"

Årets frivilligberedskab inden for redningsberedskabet

"Fire eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold) fra den Frivillige Indsatsstyrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Beredskabsstyrelsen Hedehusene modtager denne pris. De fire hold blev den 27 maj 2010 FN certificeret som "heavy USAR Team" efter en 36 timer lang øvelse i byen Marche-en-Famenne i Belgien.
Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt anerkendt beredskabsaktør".

USAR hold III 29 - 30 januar 2011
Så er jeg i gang med uddannelsen til USAR - målet er at komme med i den international pulje der i katastrofe tilfælde kan sendes til udlandet og assistere.

Vi startede op med en "ryste sammen weekend"  den 29 og 30 januar 2011.

Vi skulle møde i Hedehusene lørdag den 29 januar kl 9 medbringende tandbørste og badetøj.
Efter lidt morgenmad  fik vi  en præsentation af stoffet vi skal igennem, præsentation af os selv og lidt "diverse snak".
Derefter skulle vi ud i øvelseshallen. Her fik vi udleveret en rygsæk, en sovepose, nødrationer til 2 dage, lidt småting samt en indsatsdragt. Derudover var der et par kogeapparater der og nogle andre småting der skulle fordeles i vores rygsække. Og så skulle vi ellers prøve at få det hele maset ned i vores rygsæk. Jeg startede med at smadre lynlåse i min rygsæk så alt hvad der lå i den truede med at vælte ud igen.
Så blev vi fordelt i 2 biler og så gik det ellers derud af.

Næste stop var cirkus Arenas Vinterkvarter. Her skulle alle ud af bilerne. Og så fik vi ellers en gennemgang af hele cirkuset - lige fra deres museum til dyrene - incl syge elefanter.
Holdet blev her delt i 2 - den ene halvdel skulle indøve nogle tryllekunster numre og mit hold skulle forsøge jonglere med tallerkener, køller, tøndebånd osv. Faktisk meget sjovt. Vi fik en time til at indøve noget af det og så skulle holdene ellers optræde for hinanden i managen. Det kom der meget grineri ud af.
Og så skulle der ellers ske noget rigtig sjovt. Vi skulle hen til et ret stort bassin - ikke ret dybt, men stort. Man blev stillet i noget der lignede en kæmpe stor punkteret bade bold. Siderne blev lukket op omkring dig og en kæmpeslange pustede "bolden" op, hvorefter den blev hermetisk lukket. Et sted på bolden var der en lang snor. Og så kunne man ellers "gå i bolden" ud på vandoverfladen hvor man omgående skvattede rundt - fuldstændig uden kontrol med noget............ Det var bare underholdene. Det var helt umuligt at holde balancen. Da jeg endelig nogenlunde et par sekunder kunne stå uden at falde var min tid gået og der blev trukket i snoren inde fra land og igen lignede man en hamster i et løbehjul. Vædig underholdene.
Derefter - klokken var vel omkring 16 - gik vi tilbage til bilerne - rygsækkene skulle ud. De 2 hold fik hver udstukket nogle koordinater samt et kompas og indenfor 1 time skulle vi så nå frem til en bestemt destination. Gjorde vi det, kunne vi få lov at køre resten af vejen. Så vi mosede afsted det bedste vi havde lært over marker osv og nåede også frem til bestemmelsesstedet til tiden. Så skulle vi op i bilerne igen. Denne gang blev vi kørt til området ved Antvorskov kasserne og hældt af ved et læskur, der til dagligt var hjemsted for en hundeklub. Her skulle det ene hold sætte et telt op og det andet skulle sørge for nødrationsaftensmad. Alles vanddunke blev samlet ind og hver især afleverede hvad der svarede til aftensmad.
Nå, men teltet blev rejst - kun den ene halvdel, den anden var fuldstændig ødelagt - og maden blev lavet i skæret fra diverse lommelyger. På det tidspunkt havde vi 10 minutter til at spise, så skulle vi være klar ved bilerne.
Og så blev vi kørt til Næstved??? til en hal. Det viste sig, at vi skulle ud og kravle på en klatrevæg. Aldrig prøvet det før, men det gik også. Jeg kunne ikke passe nogen af klatreskoene så jeg tog væggen i brandmandsstøvler..... lidt besværligt. Faktisk meget skægt oså....
Tilbage til lejren. Nu skulle der soves. Der var lidt trangt i teltet, men det var kun en fordel- det var nemlig minus 5 grader - vi havde dog fået tilsluttet en varmekanon i teltet, så vi havde det dejlig varmt.... så længe det varede. Kl et eller andet om natten blev i vækket. Det  var tid til orientering tur. Vi blev delt to og to og så gik vi ellers ud  i natten iført lommelygte, kompas og kort. Det var faktisk meget hyggeligt. Vindstille og klart og man kunne bare se rådyrene alle vegne.
Tilbage ved teltet krøb vi til køjs igen og fik lov til at sove til kl 8 - tror jeg nok.
Så skulle teltet ned og nødrations morgenmad gøres klar.
Så var det op i bilerne igen. Denne gang gik turen til Næstved svømmehal. Her skulle vi dykke og springe fra både 3 og 5 meter vippe.
Vi var der en times tid og så gik turen tilbage til Hedehusene til en omgang re-etablering, vask af biler osv.

Ved 15.30 sluttede øvelsen og vi kunne trille hjem.

Faktisk en rigtig god tur....  og ja, man kom til at kende de andre på holdet rigtig godt.

USAR Certificeringen i Belgien 21-28 maj 2010
Fredag morgen og klokken er 06.45. Pernille og Gizmo og alt deres habengut er lige blevet sat af hos mig - vi skal følges ad ind til Hedehusene.

Det er i dag vi drager mod Belgien sammen med resten af USAR holdene fra henholdsvis Hedehusene og Herning for at blive certificeret til "tung udsendelse" og vi vil da i hvert fald ikke komme for sent.
Kl. 07.30 står vi foran porten til Hedehusene bare for at opdage, at det kun er os der er oppe så tidligt - porten er nemlig lukket og låst - okey - mødetiden var også først kl. 09.30, men vi kommer ind ved 08.00 tiden.
Vi bruger tiden på at lufte vores hunde - Dallas og Gizmo - vores sorte labradors som udgør "hundene" på hold III.
Med på de sjællandske hundehold er også Søren og Ma-Ki. De er tilknyttet hold IV. Ca 1 time efter vi er ankommet er der hektisk aktivitet. Hundebil 530 og 533 skal med til Belgien. I 530 kører de sjællandske hunde og hundeførere og i 533 skal de jyske hunde og hundeførere køre, så den tager vi lige med over til Herning.

Kl 10.00 er der afgang efter en kort briefing af Tine Overby. En turistbus er chartret for at køre stort set alle andre end hundefolk til Belgien, men først skal vi lige forbi Herning og hente resten af flokken, nemlig hold I og II.

Kl 14.00 ankommer vi til Herning................. og så sker der ellers ting og sager. Alle hundene skal igennem et sundhedscheck.....  og det er grundigt...... Det tager ca ½ time pr. hund. Jeg syntes det er fint. De bliver virkelig gennemgået og får checket , at deres pas og vaccinationer er opdateret.
Så er det vores tur. Vores pas og diverse vaccinationer bliver checket. Min sidste vaccination var i 1964 så måske en stivkrampe er påkrævet. Den bliver prompte leveret i venstre skulder (Tro mig - den kunne jeg mærke de næste 3 dage - faktisk sad 3 ud af 4 hundeførere og ømmede sig i venstre skulder hele vejen til Belgien). Så bliver der taget pasbilleder, hundenes pas bliver kopieret, ens eget pas bliver kopieret, alt muligt bliver registreret og så får man ellers hele dynen tilbage igen sammen med noget der kan betegnes som hundetegn. Hundetegnene skal bruges i Belgien når øvelsen starter. Når lejren forlades, afleveres den hvide brik til øvelsesledelsen og man får den igen når man er tilbage i lejren. Den røde skal bruges når man er ude på et site og skal ind bag markeringer ved skadesstedet. Så afleveres den til security på holdet som på den måde har styr på, hvem der er hvor. Den sorte bruges, hvis du skal forlade dit site og resten af holdet bliver tilbage, så afleveres den også til security på holdet.

Så gælder det udrustning. Alle udstyres med en rygsæk, hvori der ligger ske, kniv og gaffel  + en meget lang ske, et par briller (alle tror straks det er solbriller, men nej - det er en slags beskyttelsesbrille) + en sjov flad kop med låg. Til hundefolket er der derudover veste til hundene som skal bruges ude på et site, når de ikke arbejder. I en skarp situation er det for de ikke skal blive forvekslet med lokale hunde. Desuden er vores rygsække en del større fordi vi skal have foder og vand med til dem. Der er også en stofspand - ganske smart - og 2 stof skåle til henholdsvis vand og foder samt en lille smart lygte.

Så er der en lille briefing. Øvelsen skal tage udgangspunkt i et jordskælv, der måler 7,2 på Richter-skalaen. De umiddelbare konsekvenser er 20.000 døde og sårede, et ukendt antal hjemløse og en delvis ødelagt infrastruktur. Bl.a. lederen af FN Certificeringshold Dewey Peks ønsker os held og lykke.

Kl 18.00 er der aftensmad og så er vi ellers klar til at tage afsted...........hvis det ellers ikke lige var for buschaufførens køre-hvilketids bestemmelser. Vi kommer først af sted kl. 22.40. Søren, Ma-Ki, Pernille og jeg kører i 530. Vi aftaler, at skiftes til at køre derned - 2 timer til hver af gangen.

Kl. 22.40 triller konvojen så afsted. 2 hundebiler, en turistbus, en civilbil og 2 kæmpe lastbiler læsset med alt materiellet. Lastbilerne er lastet med 15 tons materiel og det tager faktisk kun 20 minutter at læsse det hele af nede i Belgien.

Vi ankommer til byen Marche-en-Famenne i Ardennerne næste morgen kl. 10.30 nærmere bestemt militærlejren - Roi Albert - væsentligt større end Oksbøl lejren. Vi holder ved gitterproten næsten ½ time før der kommer nogen der kan lukke os ind. Det er varmt, lummert og luftfugtigheden er tårnhøj - vi sveder og er trætte efter en hel nats kørsel.

Vi spiser frokost i kasernes messe - ganske udemærket. Efter frokost kører vi videre ind i lejren og får anvist vores "camp" som i det her tilfælde er en stor græsmark. Og her bliver det pludseligt meddelt, at vores hundebil - 530 - er inddraget som markeringsbil. Øh.......Fedt.....hva så med vores hunde????ja, bure, hunde og bagage hives ned i en fart og sættes ind under nogle træer så hundene kan få bare en anelse skygge.

Så kommer turen til lejren - den skal vi selv stavle på benene, det er en del af øvelsen. En masse store kasser kommer frem fra materielvognen - faktisk svarende til ca 13 store telte og der er ingen der piver - teltene rejser ikke sig selv så alle går i gang..... og ja.... humøret var faktisk rigtigt godt. Allerede her er observatørerne og certificeres i gang med at kigge på os og bedømme. Efter 2 timer står alle telte klar og vi flytter ind. Der kan være 6 personer i hvert telt så et hold på 12 personer har 2 telte ved siden af hinanden. Pernille og mig kommer i samme telt og vores hunde står lige udenfor - tæt på os.

Derefter udleveres der soveposer, fleece indlæg til sovepose (rigtig godt faktisk), liggeunderlag (og nej, man kunne ikke mærke jorden igennem) samt hovedpude og håndklæde.

Aftensmad kl. 18.30 og vi er bare sultne - der er godt nok sat stole op, men ingen borde så vi er godt nysgerrige. Vi får udleveret en pose svarende til en A5 side der ca vejer 200 gram. Den står vi lidt og glor på - hvad går det ud på??? Det er såmænd frysetørret aftensmad. Man hælder bare lidt varmt vand på og lader det stå i 5 minutter og så har man en varm ret. Min bestod af kylling i karry. Det er her man skal bruge den lange ske....og hvor var det nu lige man gjorde af den???? Smager faktisk helt okey - kendere siger, at vi skal være glade for, at det er norske forsyninger vi har fået.

Nå, men hundene skal ud af burene - de har ligget der længe så vi snupper en lang tur med dem, leger en hel del freeze bee og fodrer dem af. De har klaret turen fra Danmark fantastisk - stille og rolige har de været og tålmodigt fundet sig i alt.

Kl. 20.00 er det andet sjællandske hold blevet sendt ud til noget told registrering.

Og så igen til et nyt begreb - "runaway bag". Ens rygsæk skal til enhver tid være klar til "flugt" og man skal have så meget i den så man kan klare sig selv 1 døgn. Os med hunde har en del at slæbe på, hver gang vi skal afsted.

Kl. 22.00 går vi til ro - man ved aldrig hvornår man bliver kaldt ud. Selve øvelsen er startet i dag kl. 12.00 så vi er faktisk igang.

Og det var så den søvn - kl. 04.30 bliver vi vækket - vi skal afsted.

Vores hold skal ud til en sammenstyrtet skole. Hundene vækkes og tages ud af buret - burene skal med frem og tilbage til de forskellige sites, så det kan hurtigt blive et stort slæberi, men folkene på hold III er bare super. Ingen snak, 2 mand tager bare fat i hver sin ende af et hundebur og begynder at slæbe det hen mod bilen - og der var et pænt stykke vej op til P pladsen, hvor bilerne holdt.
Vores hunde får 2 x eftersøgninger - et åbent hus - hvor man tydeligt kan både se og høre dem der tramper rundt derinde så det er næsten en seende eftersøgning. Dernæst sendes hundene ind i en lukket bygning for at se om der er noget. Og de markerer på en enkelt figurant og det var også hvad der var. I hvert fald har vi skaffet arbejde til holdet.
Bygningen er ustabil så den skal afstives. Hele holdet knokler på. Den ene af vores "løft af tunge byrder" mand AJ løfter en kasse ned og bang..... han har fået et knæk i ryggen og er sat ud af spillet for resten af øvelsen. I stedet gøres han til security mand. Det huer ham ikke specielt, men det er der jo ikke rigtigt noget at gøre ved.
Den lidt åbne bygning - som iøvrigt er af beton - skal gennemskæres et bestemt sted. Også her knokles der løs. For at det ikke skal være løgn så vælter regnen ned og har gjort det lige siden vi stod op. Pernille og mig kommer også i sving med jag hammeren. Vi er møjbeskidte, men glade da vi omkring kl. 11.00 gennembryder betonen. Det har taget os næsten 4 timer. Kl. 12.00 bliver vi afløst. Nogen har glemt at give os morgenmad så vi er bare sultne. Hjemme i lejren får vi igen udleveret frysetørret mad, men pyt, vi er så sultne at vi kan spise alt. Vi sidder og gumler vores mad i os da der pludselig dukker en certifier op og spørger efter "the 2 doghandlers". Det er os. Han trækker os hen til vores telt og så bliver vi ellers hudflettet på engelsk om alt vedr. hunde, første hjælp til hunde, markeringer på et site osv osv...... selv den harnis (sele til at hejse hundene op i) spørger han til. Den er vi ikke speicielt imponeret af. Han-hunde med udstyret i orden kan ikke hejses op i den uden deres b...... kommer i klemme - det går bedre med kastereret hanner (men stadig med besvær) og tæver. Det griner han lidt skævt af og siger, at den nye udgave er blevet forbedret - det er nemlig ham selv der har designet den. Han hedder Chris og er fra IRO.
Rygsækken kontrolleres lige og så skal hundene ud og løbe en lang tur - de trænger til at røre poterne - og så skulle jeg lige hilse og sige, at vi trænger til et bad. Har fået lov til at benytte militærets bad og toilet - nå ja - toilet... det er et pedal-lokum, men det vænner vi os også til.

Hørte iøvrigt, at der i nat var blevet "stjålet" en bil. Observatørerne har ret til at stjæle hvad de kan - incl vores hunde - og derfor er det vigtigt, at der er nogen der vogter over materiel, hunde og biler. Det var en stabsbil der blev nuppet - ikke desto mindre er det en læresteg for os alle.

Vi er dårligt kommet ud af badet før vi skal afsted igen. Godt vi havde gjort vores "runaway bag" klar. Kl. 15.15 er vi på igen. Så glem alt om søvn.

Denne gang skal vi ud til en sammenstyrtet P-bygning. Det ligger som en beton pandekage i 4 lag og nedenunder er der sammenmaste biler.
Hundene kommer på først. Øverst ligger der sort plastic nogle steder. Vi burde nok have fået at vide, at hundene ikke måtte komme der for rent faktisk dækkede de over huller i betonen, men det fik vi ikke  med det resultat, at jeg pludselig kan se min lille Dallas forsvinde ned i det hele. Han er dog hurtigt oppe igen. Han søger ind i en tunnel og pludselig giver han hals - der er helt klart nogen derinde. Pernilles Gizmo render på toppen og dratter også ned på et tidspunkt og kommer op igen,  men han giver hals nogenlunde samme sted som Dallas har gjort, bare oppefra. Helt perfekt - halsgivning både nedefra og oppefra på samme figurant.

Figuranten siger senere, at Dallas er sindsyg og frygtløs. Han havde ligget og kunne høre, hvordan han tumlede rundt ovenpå og kunne se, da han dumpede ned fra toppen og bare rejste sig og hoppede op igen. Da han senere markerede ham inde i tunnellen skete det mindre en 10 cm fra han ører.

Også her får vi ros for vores hunde - men igen har vi skaffet arbejde til vores hold. Denne gang skal der gang i beton kædesaven. Det er vores dyrlæge Lone der står for den. Pernille og mig starter med at hente vand i en nærliggende pøl?? Kædesaven skal nemlig afkøles undervejs og det eneste sted vi kan finde vand er i pølen. Det var dog ikke nogen særlig god ide. Der er så meget skidt i pølen så det vand der skal igennem filter og slanger simpelthen ikke kan komme igennem. Men først skal der afstives. Igen er vi med hele vejen. Vi saver, henter vand, lægger værktøj på plads osv osv.

Vi returnere til camp kl. 21.15. Hundene har gjort det virkelig godt i dag - så de forkæles med freeze bee og lang luftetur og selvfølgelig aftensmad. Og ja.... den evindelige runaway bag checkes lige igennem.

Vi sætter os sammen med holdet, spiser dagens tørkost og får snakket dagen lidt igennem, men manglen på søvn tvinger os i køjen ved 23.00 tiden.

Ha, ha...søvn blev der ikke meget af - kl. 02.25 vækkes vi igen. Afsted med os igen. Denne gang en kemikalie fabrik, hvor vi skal lave en afstivning. Et af holdene fra Herning havde lavet en afstivning dagen før som certifierne åbenbart ikke var tilfredse med så det skal laves om og det bliver os. Der er ikke noget hundearbejde denne gang. Først skal der flyttes en mega stor beton klods. Først tror vi den kan slæbes væk, men opgaven går vist ud på, at den skal deles i 2 og så fjernes. Klodsen spærer for en nedgang til en kælder - den skal afstives - og det bliver den. Først afstives der til den helt store guldmedalje - så skal der gennembrydes opad - det tager bare tid, men alle er på på skift så tilsidst lykkedes det. Derefter skal medic op gennem hullet og tilse den "tilskadekomne" der ligger på 2 sal. Han skal hejses ud af et vindue og så ned via en tov-bane. Klokken nærmer sig 14.00 - øvelsen har været færdig i 2 timer, men vi har fået lidt dispensation så vi kan nå det.
Kl. 13.30 er den "tilskadekomne" nede - vi skynder os at smide alt ned i kasserne og komme tilbage til lejren.

Vi ved der er parade/ceremoni kl. 17.00, hvor vi vil få at vide om Danmark/Belgien har bestået deres certificering.
Da vi kommer tilbage hjælper alle holdene med at re-etablere vores materiel - alle andre har jo haft fri siden kl. 12.00.
Og så er det ihvert fald tiltrængt med et bad. Men vi starter lige med at spise på skift. Den sædvanlige tørkost står og venter på os. Derefter er det badetid - forinden får vi at vide, at ceremonien er skubbet frem - det er nu kl. 16.00. Ergo begynder vi så småt at skynde os i bad - ja tak - da Pernille og mig kommer ud fra badet får vi at vide, at det er om 5 minutter - endnu engang er det skubbet så det nu er kl. 15.30. Halvdelen af holdet er i bad og resten er dårligt nok påklædt endnu - ikke destomindre står alle påklædt og klar kl. 15.30 i hold opstilling.

Begge hold har bestået. Belgien som Medium USAR Team og Danmark som Heavy USAR Team. Vi er nu 1 af kun 14 Heavy USAR Teams i verden. Ydermere har Danmark bestået med højeste score nogensinde. Det er chefen for FN´s kontor for USAR Indsatser Jesper Lund der overrækker cerificeringsdiplomet til underdirektør Flemming Klokager som modtager den på Danmarks vegne.

Bagefter holder kolonnechef Peter Kaas-Claesson en tale for de danske teams, hvor han roser vores indsats.

Der var megen ros til Danmark fra observatører og certificeres. Hele vores indstilling til tingene, vores entutiasme og høje humør havde virkelig gjort indtryk på dem. At hundeførere på holdene kunne andet end "bare" at rode med hund og dyrlæger kunne save med beton-sav gjorde også et stort indtryk på dem.

Samme aften er der barbeque. Skønt, at det ikke er frysetørret.
Pernille og mig holder ud til omkring kl. 23.00 - nu kan vi ikke mere. Vi er nødt til at sove - vi skal selv køre hjem i morgen.

Kl 06.00 vækkes vi - lejren skal pakkes. Men vi ligger lige ud med at sørge for vores dejlige hunde som bare har kkaret det hele så flot. Derefter skal teltene pakkes ned. Det går hurtigt og smertefrit. Morgenmad indtages i messen. Dejligt med rigtigt mad.
Kl. 08.45 sætter vi kursen mod Danmark.

De sjællandske hundefører kører sammen igen ligeså gør de jyske og vi fordeler køretimerne imellem os som sidst.
GPS´en i vores bil er åbenbart sat til at køre kortest rute og ikke hurtigtst. Det betyder, at vi ser en masse småbyer i Holland og Belgien og i Tyskland bliver vi ledt gennem Hamborg i myldretid - bare for dumt.

Vi lander i Herning kl. 21.30. Her venter en gang suppe på os. Bagefter skal al vores udleverede udstyr afleveres igen.

Vi forlader Herning kl. 21.30 og havner i Hedehusene kl. 02.00. Jeg skal lige køre Pernille hjem til Frederikssund så alt i alt ligger jeg først i min seng kl. 03.45.



Fra mandag morgen kl. 06.00 til lørdag morgen kl. 03.45 regnede jeg ud, at jeg sammenlangt havde fået 15½ times søvn.

På trods af søvnmangel var det bare en pragtfuld øvelse jeg ikke ville have undværet. Måske var vi bare heldige, at havne på hold III, men hold kæft, hvor var det bare et godt hold der støttede op om hinanden selv når man var så træt, at det hele bare kunne være lige meget.




Et USAR Team besår af følgende:

1 leder af gruppen
1 leder af sikkerhed
1 leder af eftersøgning/indsatser
2 teknisk søg/HAZMAZ
2 redningshunde
2 løft af tunge byder
3 stabilisering og nødbehandling

På et DEMA USAR hold vil er altid være 4 USAR Teams. Et DEMA USAR hold består i alt af 75 - 95 personer og 8 redningshunde. Det kan indsættes sammen med Beredskabsstyrelsens base camp-modul og de medicinske støtte modul.

Som Heavy USAR Team opfylder DEMA USAR en række minimumskrav. Det betyder, at holdet

-   kan være operationelt i det katastroferamte land indenfor 
   48 timer, efter katastrofen er sket
-   kan arbejde 24 timer i døgnet i mindst 10 dage
-   kan arbejde på flere sites samtidig
-   er selvforsynende/logistisk uafhængigt i op til 10 dage.

Alle medlemmer af de danske USAR Teams er specialuddannede og forventes at være multi-funktionelle, så de er i stand til at påtage sig andre opgaver på holdet, hvis det bliver nødvendigt.

Søndag den 23 marts 2010


I morgen drager vi så til Belgien.
Vi har haft udskiftning på hundesiden.

Niels Olsen/Wiskey er faldet fra og i stedet er Mai-Ki fra Frederikssund kommet til. Det betyder, at Pernille og mig er kommert på samme hold - hold III og Søren Schou og Mai-Ki er på hold IV.

Vi er bare klar.

USAR - øvelse i Tinglev 7 - 11 april 2010
Så er der øvelse med de 4 USAR-hold i Tinglev. Øvelsen er startet allerede onsdag den 7 april, forstået på den måde, at onsdag, torsdag og fredag roder alle lidt med deres egne specialer og har nogle samarbejdsøvelser og først lørdag ved 12 tiden går den oprindelige øvelse i gang og den kører så i 24 timer ud i et stræk - hold I og II fra Hedehusene afløser hinanden og hold III og IV fra Herning afløser hinanden, men både Niels, Pernille og mig selv kan først komme om fredagen på grund af vores arbejde.

Ved 14 tiden drager vi så afsted og lander i Tinglev ved 17 tiden. Alle er allerede i gang med et eller andet derfor bliver vi 3 sat på samme hold, nemlig hold II (Blå hold). Det går helt kanon. Vi bliver sat til at afstive et vindue og alle på holdet er meget villige til at hjælpe os så resultatet bliver faktisk helt godt.

Kl 18.20 er der fællesspisning i garage-anlægget. Rigtig god varm mad.
Efter maden bliver der re-etableret. Hvilket vil sige, at alt lægges på plads i kasserne hvor det kom fra.

Så skal vi indkvarteres. Der er ikke plads til Hedehusene-folkene i selve Tinglev så vi skal til Åbenrå og bo på en højskole der hedder "Østersøen". Meget fine forhold, men det betyder trods alt en ekstra kørsel på 18 km hver vej, hver gang vi skal tilbage for at sove.

Sidder lige og snakker med resten af hold I og II om aftenen, men jeg kryber nu tidligt til køjs.

Næste morgen- lørdag - er vi oppe og igang ved 6 tiden. Pernille og mig går en tur langs stranden med hundene. Vi ved jo ikke, hvor længe de skal ligge i bilen så det er bare om, at de får rørt benene inden dagen starter.

Mellem 7.00  og 8.00 er der morgenmad så vi lander selvfølgelig i Tinglev omkring kl 06.30.

Og så er det tid til at prøve noget nyt - ihvertfald for mig. Der er appel kl. 07.55 og alle møder med blød hoved beklædning. Det har jeg selvfølgelig ikke så jeg må låne en hue af en på holdet. Og så skal vi ellers både stå rør og ret og brøle godmorgen.

Fra kl 08.00 til 10.00 er der "work-shops" hvor alle roder lidt rundt med deres egne specialer.
Alle os 3 hundefolk fra Hedehusene bliver sammen med Torben Gros sendt ud til en betonfabrik. Og her ligger der ellers en opgave der vil noget.
Der ligger simpelthen et bælte af beton stykker svarende til 230 meter langt, 60 meter bredt (På det bredeste stykke) og mellem 4 og 5 meter i højden.Alt i alt ca 1200kvm.

Her skal hundene så lige ud og eftersøge. Vi må kun bevæge os på den ene side - neden for beton stykkerne - og skal så kunne dirigere hunden rundt. Oppe i bunken går der så "redningsarbejdere" rundt og dem må hundene ikke markere. Pyha........... Wiskey er på først og som den garvede hund han er går der ikke lang tid før han markerer. Dallas er på som nummer 2 - han fræser afsted - op i bunkerne og markerer flot den første "redningsarbejder han ser...........og han bliver bare ved med at gi hals selvom figuranten vender sig om. Øv... nå, men jeg får råbt ham væk, men kan se, at hunden er forvirret over at blive kaldt væk fra en figurant. Han søger fint videre - tror jeg nok - jeg kan jo ikke se ham. Ind i mellem kommer han hen til kanten for at se om jeg stadig er der. Det er jo ikke meget jeg har trænet med ham, hvor jeg fuldstændigt er ude af syne. Pludselig giver han hals ..... jep - han har fundet figuranten. Gismo er på som den sidste og finder også sin figurant.

Kritikken fra Torben Gros bagefter er, at alle vores hunde er gode nok. Alle ville få "det grønne flueben" i Belgien, men vi skal blive bedre til at få vores hunde til at søge uden føreren er inden for synsvidde og vi skal træne på, at der er afledningsfært i form af mad i ruinerne. Det skal nok blive sjovt med en labrador.........

Kl 12.00 starter selve øvelsen så. Her er vi alle på vores respektive hold. Niels og mig er på rødt hold (hold i) og Pernille er på blåt hold (hold II). Hun er alene da den anden hundefører har meldt afbud.

Tinglevs anlæg er bare lavet helt om i anledning af øvelsen. Den lille ruin er fuldstændig fjernet og alle steder er der lavet "nye ruiner".

Vores hold har området omkring den store ruin. Hundene skal på først for at påvise, hvor de "overlevende" ligger og om der overhovedet er nogen overlevende. Vores holdleder viser os, hvor vi skal afsøge og det er hele ruinen.
Wiskey er på først og markerer på hønsehuset. Da han er på vej ud af anlægget dirigere Niels ham tilbage. Han finder intet andet. Derefter er Dallas´s tur. Også han markerer på hønsehuset - faktisk helt oppe på taget. Han er også på vej ud af anlægget, men bliver dirigeret omkring og finder intet andet.
Så bliver "lytterne" sendt ind og konstaterer, at der ganske rigtig er nogen dernede, men da Niels og mig kommer hen til ruinen igen og står og snakker om, hvordan de vil få personen ud fra hønsehuset uden at ødelægge det, viser det sig, at det slet ikke var i hønsehuset figuranten lå. På den anden side af ruinen er der bygget en "ruin-tunnel" og det er den hunden har markeret på. Godt gjort, hunde - hvordan de har gjort det aner jeg ikke, men det var måske derfor Dallas markerede på taget.
10 minutter senere bliver vi sendt ind igen. Den amerikanske instruktør siger, at vi har overset en figurant. Sikke noget møj, nå...men på den igen. Wiskey er på først og jeg kan høre han markerer. Nå, da. Niels kommer ud med et smørret grin. Vores område bredte sig ud af ruinen. Vores holdleder havde angivet nogle forkerte side og baglinier. Det sted vi normalt går op i ruinen er i dagens anledning forvanlet til endnu en stor hoben ruindynger og det var her begge vores hunde forsøgte at løbe ud, hvor vi begge vendte dem - helt åndsvagt. Nå, men på med lille Dallas som stryger over til det "forbudte" område. Han har fært, men har svært ved i starten at lokalisere stedet, men det så kommer halsgivningen. Flot, Dallas.

Så kommer der melding om, at hundene på hold I skal til betonfabrikken igen.
Denne gang skal vi koncentrere os om den bagerste ende af betonbæltet - der ligger en figurant. Begge hundene klarer deres opgave som de skal.
Alletiders sted - kunne godt tænke mig at træne lidt mere der.

Tilbage i Tinglev er vores hold stadig igang med at udfri de indespærrede vi fandt til dem.
Havde ikke forestillet mig, hvor lang tid det egentlig tager og hvor meget det kræver af udstyr, men kl. 17.30 skal vi spise aftensmad og er stadig igang med at skære os igennem beton-elementer og har faktisk kun fået skåret en ene side af en trekant. Pernilles hold kommer og afløser os - I en skarp situation er Danmark gearet til at sende 4 hold afsted. De skal kunne arbejde på 2 "sites" af gangen - 2 hold hvert sted. Der skal arbejdes i 10 dage uafbrudt og holdene arbejder 12 timer og sover 12 timer.

Efter aftensmaden sendes vi hjem for at sove, men skal være tilbage kl. 23.30 for at genoptage arbejdet.

Da vi tog afsted hjemmefra kunne jeg i papirerne se, at vi var "beordret i kost" altså, at øvelsen var med kost. Nu er vi blevet "beordret i søvn" og det virker. Jeg har knapt nok lagt mig før jeg sover. Når lige at få 3 timers søvn.

Kl. 23.30 er vi tilbage igen. Figuranten i hønsehuset blev "udfriet" tidligere på aftenen og figuranten der lå på den anden side af ruinen bliver udfriet af vores hold efter et par timer.

Vi får nu et nyt "site". Brandhuset overfor ruinen er også fuldstændigt lavet om og endnu engang skal hundene i sving.
Vi får udpeget et område der er fyldt med beton og det skal gennemsøges.
Wiskey er først på igen og jeg kan høre, at han markerer et eller andet. Så er det Dallas. Han suser rundt deroppe og giver så hals i den ene ende. Stærkt - vi har fundet endnu en der skal udfries og skaffet holdet arbejde til hele natten. Han ligger nemlig også under bunker af beton.

Vi får at vide, at der er endnu en i selve huset, men da det er en stendukke er der ingen grund til at bruge hunde. De vil ikke markere på den. Så hundene er færdige og vi går over for at hjælpe hvor vi kan. Ved brandhuset er man færdig ved 02 tiden og så begynder vi ellers på at udfri den person hundene fandt da vi ankom kl. 23.30 og det tager tid. Meget tid bruger vi på at vente da der kun kan arbejde 2 af gangen.
Og det er bare koldt at stå og vente. To af dem fra mit hold kan åbenbart ikke lige finde ud af det med lediggang - ihvertfald går der ikke lang tid før de har lavet en træ-trappe med gelænder hen over den ene ruintunnel så vi har lettere ved at komme frem og tilbage.
Ved 4 tiden bliver jeg bedt om at hjælpe med at hive en "død" ud af en tunnel. Vi bliver iført engangdragter, engangshandsker, næseværn og spray til at spraye den "døde" med, en body back og en båre. Og så går vi ellers i gang med det. Niels hjælper til med lufthammeren??? og det går også rigtig godt lige indtil han træder forkert og skvatter ned i det hul vi lige har hevet den "døde" op fra. Ikke godt - nærmere lægecheck viste, at han måske havde brækket et par ribben..
De to fikse fingre fra før rigger omgående et stakit op så det ikke gentager sig.

Kl 06.30 afløses vi af Pernilles hold II. Vi spiser morgenmad inden vi drager til Åbenrå for at sove. Vi skal være tilbage igen ved 14 tiden. Og trætte........det er vi.

Kl 14 er vi tilbage. Øvelsen sluttede kl 12. Desværre hørte vi jo ikke evalueringen, men Pernille sagde, at der var meget ros fra observatører, instruktører og udenlandske instruktørere til os alle, så det var fint.

Smadder sjovt at være med - bare det går lige så godt i Belgien

28 Marts 2010
Dallas blev i sidste uge udtaget til at deltage på et af USAR holdene i Belgien. Dette var dog betinget af, at han bestod sin redningshundeprøve. Og det gjorde han jo bekendt.

Så nu starter træningen hen imod certificeringen både med hund og fører. Der er mange ting - specielt hundeførerne - skal have checket op på inden afsendelsen.

Den Frivillinge Indsatsstyrke/Urban Search And Rescue
Danmark deltager i maj måned 2010 i en stor certificeringsøvelse i Belgien. Der sendes ialt fire DFI hold afsted. To fra Herning og to fra Hedehusene. I alt otte redningshunde skal deltage i certificeringsøvelsen. Såfremt Danmark bliver certificeret, kan vi fremover stille med tung redning ved internationale katastrofer.

Certificeringen kommer til at koste 4 millioner til udstyr og 1,7 milioner til mandskab.

BRS regner med en hundestyrke på 32 uddannede redningshunde klar til indsats - internationalt og nationalt. Sendes hunde afsted på indsats internationalt bruges der max 8 hunde pr udsendelse. 2 hunde pr redningshold.